Obs, obs....
Dette stinker like mye, som det er sterkt...
http://www.buemagerlauget.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=126:gammeldags-hudlim-lav-selv&catid=40:buebyggeri&Itemid=151Sådan laver du din egen lim.
De fleste har hørt om gammeldags snedkerlim lavet af skind, hud, brusk og hove, det er en lim som er gået af mode, og kan være vanskelig at finde i dagens Danmark.
Men med lidt tålmodighed kan man sagtens lave sin egen lim.
Som råmateriale kan man bruge de såkalte gnaveben til hunde. Gnavebenene er rullet sammen af skindrester i størrelser op til 90 cm i længden, og med lidt held kan det yderste lag give backings til 3 buer. Resten kommer i større og mindre stykker og er velegnet til lim.
Disse skindrester skal “koge” i 6 til 8 timer i en limpotte, som består af 2 dele: en yder- og en inderpotte.
Det er vandet i yderpotten som koger, temperaturen i inderpotten når kun op til ca. 80 grader. Faktum er at limen ikke må koge, da dens bindeevne derved forringes.
For at få en passende lim konsistens skal forholdet mellem skind og vand være:
1 gram tørt skind til 1,4 gram vand.
En passende portion vil være ca. 200 gram tørre skindrester, som lægges i blød i ca. 4 til 6 timer, indtil de er bløde.
Så klippes de i frimærkestørrelser og fyldes i inderpotten med den korrekte mængde vand.
Fyld vand i yderpotten og sæt den til at koge. Da kogningen kan vare op til 6 timer (afhængig af tykkelsen af skindet), er det vigtigt at tilse limpotten for hver time, så den ikke koger tør.
Det skulle ikke være nødvendigt at tilføre vand til skindresterne, kun i tilfælde af at limen bliver for tyk. Rør jævnligt i limen, og efter 4 til 6 timer vil skindresterne gradvist være opløst.
Når limen er opløst, er det lettest at hælde den ud på et stykke plastik, som ligger på et koldt kældergulv (Ikke lige der, hvor konen eller katten går)!
Da der næsten altid vil være lidt klumper og rester som ikke lader sig opløse, kan det derfor anbefales at hælde limen igennem en dørsigte, for at filtrere urenheder fra.
Efter en nats tid er limen afkølet, men stadig blød og bøjelig. Limen kan nu klippes i spillekort størrelser og lægges til tørring.
Limen er færdig, og når den er gennemtør, kan den opbevares i årevis.